Servicevilkår

Herunder finder du de juridiske vilkår, der gør sig gældende, når du handler hos os. Vi har forsøgt at gøre dem så gennemskuelige som muligt, så du ved præcis, hvordan du er stillet.

1. Generelle oplysninger
Mellow Light ApS

Frederiksberggade 26, 4. sal

1459 København

CVR: 46323556

E-mail: info@wearemellow.dk

2. Priser og fejlforbehold
Alle priser på webshoppen er angivet i danske kroner (DKK) inkl. moms og afgifter. Priserne er dagspriser og kan ændres løbende. Du faktureres altid for den pris, der er gældende på bestillingstidspunktet.

Vi tager forbehold for prisfejl, tastefejl og tekniske fejl. Hvis en pris er åbenlyst forkert, og du rimeligvis burde have vidst det, er vi ikke forpligtet til at levere produktet til den fejlagtige pris.

3. Tilgængelighed og lager
Vi bestræber os på, at alt er opdateret, men der kan forekomme fejl i lagerbeholdning, billeder eller beskrivelser. I sådanne tilfælde forbeholder vi os retten til at annullere eller justere din ordre inden afsendelse.

  • Udsolgte varer: Hvis en vare er udsolgt, kontakter vi dig med det samme for at tilbyde et alternativ eller en fuld tilbagebetaling.

4. Betaling
Vi modtager betaling med følgende midler:

  • MobilePay
  • Mastercard
  • Visa
  • Apple Pay

Vi pålægger ikke kortgebyrer. Beløbet trækkes først på din konto, når varen afsendes.

5. Reservation af beløb
Ved brug af internationale betalingskort (f.eks. Visa eller Mastercard) reserveres beløbet med det samme på din konto i overensstemmelse med vilkårene for dit kort. Beløbet forbliver reserveret indtil:

  • Vi hæver beløbet ved afsendelse af varen, eller
  • Pengene frigives efter aftale med din kortudsteder.

6. Ansvarsfraskrivelse og sikkerhed
Vores produkter er ikke legetøj og må ikke benyttes af børn.

  • Aldersgrænse: Produktet er kun egnet til personer over 18 år.
  • Anvendelse: Mellow Light ApS fraskriver sig ethvert ansvar for skader eller følgevirkninger opstået som følge af overforbrug, forkert brug eller anvendelse af produktet i strid med de medfølgende anvisninger. Brugen af produktet sker på eget ansvar.

7. Fragt og levering

  • Pris: Vi tilbyder altid gratis fragt til hele Danmark.
  • Udland: Vi leverer til udlandet mod et ekstra fragtgebyr, som beregnes ved checkout.
  • Leveringstid: Normal leveringstid er 1-3 hverdage.

8. Fortrydelsesret (100 dages retur)
Vi ønsker, at du skal være helt tilfreds. Derfor tilbyder vi 100 dages fortrydelsesret. Du kan teste produktet og returnere det inden for 100 dage efter modtagelse, hvis det ikke lever op til dine forventninger.

Bemærk: Den udvidede returret på 100 dage kan kun benyttes én gang pr. kunde. Efterfølgende køb er underlagt købelovens standardregler om 14 dages fortrydelsesret.

Varens stand ved returnering:
For at få den fulde købspris retur skal varen returneres i væsentlig samme stand og mængde, som da du modtog den. Hvis varen har tydelige tegn på skade, forkert brug eller mangler tilbehør (f.eks. fjernbetjening eller oplader), vil vi fratrække et beløb svarende til varens værdiforringelse i din tilbagebetaling.

9. Reklamationsret
Du har 24 måneders reklamationsret i henhold til købeloven. Det betyder, at du ved fejl eller mangler kan få varen repareret, ombyttet, pengene tilbage eller afslag i prisen, afhængig af den konkrete situation.

  • Du skal reklamere inden for "rimelig tid". Reklamationer inden for to måneder efter fejlen er opdaget, anses altid for rettidige.
  • Ved berettiget reklamation dækker vi alle fragtomkostninger.

10. Persondatapolitik
For at du kan handle hos os, har vi brug for følgende oplysninger: Navn, adresse, tlf.nr. og mailadresse.

Vi registrerer og videregiver de personoplysninger, som er nødvendige for at kunne levere varen til dig. Oplysningerne gemmes i fem år hos Mellow Light ApS i henhold til bogføringsloven, hvorefter de slettes.

Vi samarbejder kun med databehandlere i EU eller i lande, der sikrer dine oplysninger en tilstrækkelig beskyttelse. Du har altid ret til at få oplyst, hvilke data vi behandler, og få dem rettet eller slettet, hvis de ikke længere er nødvendige for formålet. Kontakt os på info@wearemellow.dk ved spørgsmål.